Når man skal på ferie, kan man let gå hen og blive helt høj, fordi man glæder sig sådan til at komme afsted og opleve noget nyt – især nu, hvor vejret virkelig er blevet trist herhjemme. Det kan sommetider være svært at huske alt det vigtige inden ferien, så her kommer en guide over 3 af de vigtigste ting, der helst skal være styr på, inden man rejser hjemmefra.
1. Ser din bolig beboet ud, så du minimerer risikoen for indbrud?
Tyvknægte er vilde med ferier – altså når vi andre tager på ferie. Det betyder nemlig, at de mere eller mindre ubekymrede kan bryde ind i vores hjem og plyndre det for værdigenstande. Du kan dog gøre forskellige ting, der minimerer risikoen for indbrud. Det vigtigste er, at det ser ud som om der er nogen hjemme. Det kan du for eksempel gøre ved at få en til at tømme din postkasse, lade naboen parkere i din indkørsel og smide skrald i din skraldespand og lade noget lys være tændt. Du kan med fordel investere i timere til dit lys, således at lyset i køkkenvinduet eksempelvis tænder af sig selv klokken 16, og så lyset på altanen er tændt hele aftenen.
2. Har du vekslet valuta?
Nok lever vi i en højteknologisk verden, hvor man langt de fleste steder kan betale med sit visakort. Der findes dog stadig steder, hvor det ikke er muligt, og det er derfor en rigtig god idé at have kontanter på sig på rejsen.
3. Er der styr på forsikringer og rejsepapirer?
Slutteligt er det rigtig vigtigt, at der er styr på forsikringer og rejsepapirer inden du forlader hjemmet. Er dit pas stadig gyldigt? Dækker din rejseforsikring det pågældende land? Har du tjekket ind på flyet på forhånd? Er der bestilt hotel til den første nat? Tænk over alle disse ting på forhånd, og du vil med stor sandsynlighed få en dejlig og problemfri ferie.